AKTUEL

Klubhold
Der er nu åbnet for tilmelding til klubhold søndag den 18. september kl. 09.30 i bridgehuset i Varde.

Tilmeld her

RealBridge søndage kl. 19.00.
Ingen tilmelding. Pris pr. spiller 10 kr.
Betaling MobilePay 6956WF.
Login fra kl. 18.00. Seneste login 18.50.
Login og resultater via nedenstående link.

Alle medlemmer af DBF er velkomne.
Ingen præmier, kun HCP regulering og bronzepoint.

Kontaktperson: Klik her
Spillervejledning på dansk: Klik her
Skærmbillede med forklaring: Skaermbillede
Test af lyd og video: https://play.realbridge.online/camera.html
Browsere mv.: Browsere

14 tanker om “AKTUEL”

  1. Kære Sus

    Som nævnt i mit indlæg af 25. juli til Nis her på hjemmesiden vil jeg på ny bede dig om at besvare nogle spørgsmål angående jeres håndtering af Mixed-Par i sæsonen 2021/22.

    Samtidig vil jeg bede dig om at undlade dine uforskammede bemærkninger rettet mod mig personligt (Når man stiller “ubehagelige” spørgsmål til dig, er det et underligt krav at bede om, at man skal være “positivt indstillet”, og kravet om “at stikke piben ind” bliver først opfyldt, når du ulejliger dig med at besvare mine spørgsmål).

    1) Tidligt i sæsonen 2021/22 fremgik det af Bridgefestivalens hjemmeside, at “adgangstegn” til DM-finalen i Mixed-Par foregik via kvalifikation via distrikterne. Hvorfor har I ikke arrangeret distriktsfinale (+ eventuelle indledende runder)? Det kunne man finde ud af i de øvrige distrikter.

    2) Kan du stadig stå inde for dine tåbelige undskyldninger om, at jeres passivitet i hele sæsonen 2021/22 skyldtes, at to bridgefestivaler i 2020 og 2021 var blevet aflyst?
    Som nævnt under 1) kunne de øvrige distrikter sagtens håndtere at afvikle distriktsfinaler i sæsonen 2021/22.

    I besluttede så åbenbart, at de 12 par, der for 2½ år siden kvalificerede sig til DM-finalen skulle tildeles et “Wild-card” i form af et direkte adgangskort til DM-finalen i 2022, men, men, men:

    3) Vil du bestride, at deltagerlisten på 12 par kun indeholder 7 af de par, der kvalificerede sig i distriktsfinalen, der foregik for et par sæsoner siden? For et pars vedkommende skete der et bekvemt makkerskifte, en spiller blev tildelt en individuel plads med frit valg af makker på alle hylder og de to øvrige par placerede sig i det slagne felt og kvalificerede sig således ikke. Det var i alt 11 par, så………..

    4) Vil du venligst redegøre for hvorledes par nr, 12 (Lise Jensen – Claus Madsen, Billund BK) pludselig kunne optræde på deltagerlisten?

    5) Har der her i distriktet været henvendelser fra par, der ønskede at deltage i DM for mixed-par i sæson 21/22?

    6) Hvis spørgsmål 5 besvares bekræftende; Hvilket svar har det/de pågældende par fået?

    Venlig hilsen
    Frederik Mørk

  2. Kære Sus

    En uges tid efter generalforsamlingen den 16. maj efterlyste jeg et referat, og du forklarede, at bestyrelsesmedlemmer + dirigent lige skulle have lejlighed til at godkende referatet – fair nok..

    Ca. seks uger senere skrev jeg følgende:

    Til bestyrelsen/bestyrelsens formand

    Tidligere (for 1½ måned siden) fik vi at vide, at referatet lige skulle godkendes af de øvrige bestyrelsesmedlemmer + dirigenten.

    Nu kender jeg ikke lixtallet på referatet, men det burde vel dog have været muligt for bestyrelsesmedlemmerne + dirigenten her – mere end 7 uger efter generalforsamlingen – at beslutte sig for, om referatet (sædvanligvis på max. tre sider) kan godkendes.

    Dybt kritisabelt!

    ——

    Nu er der gået 2½ måneder siden generalforsamlingen blev afviklet.

    Hvornår bliver referatet offentliggjort under “bjælken” Generalforsamling?

    VH
    Frederik Mørk

  3. Kære Frederik
    Jeg er ikke nogens sufflør. Listen var at finde på festivalens oversigt over deltagere, da jeg skrev mit indlæg.

    Hvorfor du ikke kunne se det på samme tidspunkt forstår jeg ikke. Måske noget med f5?

    De andre spørgsmål har jeg ingen svar på, så de må stiles til distriktet.

    Bedste hilsner, Nis

    Ps. Ser at distriktet har skrevet noget af det du efterlyser under meddelelser.

    1. Kære Nis (att.: Sus Vang i håb om langt om længe at få mine spørgsmål besvaret)

      I mit svar på dit indlæg af 9. juni (lidt svært at holde rede på “historikken”, da man nu er begyndt at bytte om på de forskellige indlæg, så de ikke præsenteres i kronologisk orden – kunne man eventuelt lige få det bragt i orden!) skrev jeg følgende:

      Hvorfra skulle du vide noget om bestyrelsens ganske kritisable beslutning om at lade en 2½ år gammel kvalifikationsturnering være gældende adgangstegn (få timer før dit indlæg, den 9. juni var ingen deltagere fra Syd tilmeldt Mixed-Par på festivalens deltagerliste) hvis ikke der var tale om en direkte henvendelse fra bestyrelsen/bestyrelsens formand.

      Hvis det var helt tilfældigt, at du – ganske få timer efter offentliggørelsen af deltagerlisten i Mixed-par – fandt anledning til at kommentere situationen beklager jeg min anvendelse af ordet “sufflør”, men det forekommer mildest talt temmelig usandsynligt, at det skulle være helt tilfældigt. Og ja – jeg kunne også på dette tidspunkt se deltagerlisten (også uden at benytte F5), der som nævnt blev lagt på Festivalens hjemmeside umiddelbart før dit indlæg.

      Men Nis: Allerede tidligt i sæsonen 2021/22 blev det på Festivalens hjemmeside annonceret, at deltagelse i DM-finalen i Mixed-Par skulle ske via kvalifikation på distriktsniveau (via distriktsfinale + eventuelt indledende runder).

      Du kan da ikke komme udenom, at bestyrelsen har “siddet” på hænderne i hele sæsonen 2021/22, og jeg står totalt uforstående overfor, at du kan forsvare dette (de øvrige distrikter havde ingen problemer med at afvikle distriktsfinaler, og hvis der var problemer, har de – i det mindste – orienteret om situationen på hjemmesiden). Bestyrelsen i Syd foretager sig intet, orienterer ikke om noget som helst og henviser som forklaring på dette til, at DBF´s bridgefestival blev aflyst i de to foregående sæsoner. DET ER DA ET TOTALT IRRELEVANT ARGUMENT; DER OVERHOVEDET IKKE PÅ NOGEN MÅDE VEDRØRER AFVIKLINGEN AF SÆSONEN 2021/22.

      Afslutningsvis bemærket var det jo IKKE de 12 par, der kvalificerede sig for 2½ år siden, der fik tildelt de 12 “fribilletter” til Mixed-finalen i år, men det vil fremgå af de spørgsmål, som jeg – om lidt – igen-igen vil stille Sus Vang.

      Du meldte i dit seneste indlæg “hus forbi” i f.t. at besvare yderligere spørgsmål og henviste til bestyrelsen. Det behøver du ikke, da spørgsmålene er af mere generel karakter, og da du allerede har interveneret i sagen, vil jeg da sætte pris på også at høre din kommentar til de spørgsmål, som jeg stiller,

      Venlig hilsen

      Frederik Mørk

  4. Hej Frederik.

    Jeg må indrømme, at jeg stiller mig meget undrende overfor dine kommentarer. Jeg ved Flemming har haft lange samtaler med dig om ovenstående, og alligevel fortsætter du med at fremføre at vi har fejlet.
    Må jeg pointere, at vi:
    1) Har haft Corona i hele landet.
    2) Været tvangslukket.
    3)Skullet tage en beslutning om hvordan vi skulle agere.
    4) Samtidig med stor usikkerhed om, hvorvidt vi kunne gennemføre turneringer og om Festivalen i år blev en realitet.

    Alt dette er du vidende om. Og alligevel fremturer du med div. anklager og ligefrem forlanger en undskyldning, fordi vi ikke har gjort det “rigtige” i dine øjne.
    Jeg vil gerne minde dig om:
    1) Vi er en bestyrelse med frivillig arbejdskraft
    2) Mange af os har sideløbende et arbejde
    3) Vi tager ikke beslutninger for at genere dig.

    Som jeg tidligere har nævnt overfor dig, så er der altid plads til folk i bestyrelsen, som vil løfte opgaverne. Også til dig Frederik.

    Hvis du ikke synes, du vil bidrage positivt, vil jeg bede dig nu, en gang for alle, stikke piben ind. Du er temmelig trættekær, og det i en sådan grad, at nogle kunne få lyst til at nedlægge deres mandat i bestyrelsen. Det finder jeg ganske enkelt er uartigt.

    De bedste hilsner

    Sus Vang, formand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Distrikt Sydjyllands hjemmeside